Fodbold med alkolås

Herresenior 1
Onsdag, 01. april 2015 00:00

boldbeerEn helt ny type fodbolde bliver taget i brug i den nye sæson. De nye bolde vil blive udstyret med alkolåse, og samtlige spillere og ikke mindst dommeren skal inden hver kamp puste i alkolåsen, inden bolden kan bruges. Det sker for at imødegå et stigende problem med spillere, der får for meget at drikke i byen natten før en fodboldkamp.

Når AIK Frederiksholm indleder sæsonen i morgen på hjemmebane mod Bispebjerg, vil en helt ny type kampbolde blive taget i brug. Boldene er udstyret med alkolåse, som alle spillere på holdkortet samt dommeren skal puste i, inden bolden bliver låst op til kampen.

Indførslen af den nye type kampbold er kommet i stand efter flere måneders forhandling mellem DBU København, Københavns Fodbold-Dommerklub, klubrepræsentanter og repræsentanter fra Danske Ølentusiaster. Særligt sidstnævnte har været stor modstander af den nye type bolde, men er altså i sidste ende gået med til at indføre fodbolde med alkolåse i en tre måneder lang testperiode.

"Hvis en spiller - eller dommer for den sags skyld - har en promille over 0,5, vil den pågældende ikke kunne deltage i kampen. Samtidig får spilleren op til tre spilledages karantæne, alt efter hvor høj promillen er," forklarer Beru Setogdum, der er alkoholkonsulent i Københavns Kommune.

Årsagen til det nye tiltag med alkolåse i kampbolde sker for at imødegå et stigende problem i især københavnsk fodbold, hvor spillere får for meget at drikke i byen natten før en fodboldkamp.

"Vi bakker naturligvis op om det interessante initiativ, men har derudover ingen kommentarer", siger en klubrepræsentant, der ikke ønsker sit navn frem af frygt for repressalier.

Forsøgsordningen med fodbold med alkolåse træder i kraft i dag den 1. april.

 
free pokerfree poker

Kontakt

Herresenior 1

Kontakt: Allan Mogensen
Tlf. 31 61 11 81
 

Træning

Tirsdag, kl.18.00-19.30.
Valby Idrætspark, bane 25.

Torsdag, kl.18.00-19.30.
Valby Idrætspark, bane 25.

Kontakt evt. Allan Mogensen, tlf. 31 61 11 81

 

Web TV

Sponsorer


 




tfs



 

Rostgaard Byggeservice

 



Malerfirmaet Mikkel Stoltz


 

 


  

  


 

 

Copyright 2011, AIK Frederiksholm